Emne: Miljø og natur
Regine N Bidstrup, Medlem af Avannaata Kommuneas kommunalbestyrelse samt Bygdebestyrelsen
Fredag d. 7. august 2020I de senere år har der været mangel på arbejdskraft i sommerperioderne, hvorfor man importerer arbejdskraft. Sådan har man løst beskæftigelsen i Upernavik distrikt. Affaldsmængderne kan ikke håndteres af 1 person. Heldigvis får vi hjælp udefra i de varme sommermåneder. De store affaldsmængder der findes i bygderne, bliver nedbragt i begrænset omfang. Man fjerne ikke hele mængden, idet vi taler om store mængder. Jeg håber at arbejdet vil køre smertefrit, nu hvor man sætter 2 personer til opgaven
Finn Larsen, Fotograf
Søndag d. 19. juli 2020Jeg har arbejdet med Grønland siden 1991, og har besøgt landet mere end 30 gange.
Jeg har mest opholdt mig i Sydgrønland, men i 2001, 2011 og 2019 har jeg besøgt ni byer på Grønlands vestkyst på månedslange rejser – fra Ilulissat i nord til Nanortalik i syd.
Jeg har således besøgt og genbesøgt ni af de største dumpe mindst tre gange på knap tyve år. Et par af dem har jeg besøgt så mange gange, at jeg ikke har tal på det
Jens Erik Kirkegaard, landstingsmedlem for Siumut
Tirsdag d. 22. marts 2016Inuit Ataqatigiit vil sige de har nultolerance overfor radioaktive mineraler, men Inuit Ataqatigiit valgte at uddele efterforskningslicens til GME på uran, på et tidspunkt, hvor Kuannersuit projektet kunne stoppes.
Arne Steffensen
Mandag d. 5. januar 2015Brinten kan bruges som brændstof alle steder og brænder sammen med luftens ilt. Asken, affaldsproduktet, er vand. Hvor svært kan det være?
Ja, det er jo spørgsmålet, og det kan besvares.
Rigsrevisionen
Torsdag d. 18. december 2014Beretningen handler om Forsvarets fraflytning af Grønnedal. I august 2011 besluttede forligskredsen bag forsvarsforliget 2010-2014 at nedlukke Grønlands Kommando i Grønnedal og etablere Værnfælles Arktisk Kommando i Nuuk
Tilknyttede tekster:
Avataq
Jan Willem Storm van Leeuwen
Mikkel Myrup, formand for Avataq
Mandag d. 28. april 2014Minen bliver den første store åbne uranmine i verden, der ligger på toppen af et bjerg. Det betyder, at vand fra minen og spild fra malmbearbejdningen vil kunne løbe ned af skråningerne, og støv fra minebruddet vil kunne nå frem til beboede området i løbet af minutter.
Tilknyttede tekster:
Mads Fægteborg, eskimolog
Torsdag d. 6. marts 2014En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling
Tilknyttede tekster:
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Nick Hækkerup
Onsdag d. 19. december 2012Miljøoprydning i Grønland er højt prioriteret i forsvaret. En ny aftale mellem Danmark og Grønland skal sikre en forsat positiv og åben dialog om miljøtiltag i Grønland.
Tilknyttede tekster:
Representatives of Inuit and Sami peoples
Fredag d. 26. oktober 2012Recognize the urgent need to take decisive and concrete measures to ensure full and effective implementation of indigenous peoples’ rights, including the rights recognized in the United Nations Declaration on the Rights of Indigenous Peoples, with a particular focus on land and resource rights, and their right to self-determination
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Tirsdag d. 16. oktober 2012Miljøvurderingen er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut for Råstofdirektoratet, med henblik på at understøtte beslutningsprocessen for udbud af yderligere licensområder for kulbrinteefterforskning i den grønlandske del af Labradorhavet og Davis Strædet
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 16. juni 2012Ved at deltage i Verdenskonferencen kan vi fortælle verden om vores ældgamle kultur som sæl- og hvalfangere. At det at fange og spise sæler og hvaler fortsat er vigtig for vores kultur og vores sundhed, også selvom vi lever i et moderne samfund. At man godt kan passe godt på naturen selvom man fanger hvaler og sæler.
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 19. maj 2012Det bliver også ofte fremført, at nogle krydstogtskibe er isforstærket, men i så fald er skibet kun isforstærket til at sejle langsomt frem i en rende af relativt tyndt og brudt vinteris foretaget af en isbryder, og vel at mærke kun i Den Botniske Bugt, der ligger i Østersøen mellem Sverige og Finland. Det har intet at gøre med sejladsen ved Grønland uanset årstiden.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 8. april 2012Med den stigende besejling af de grønlandske fjorde og bugte med krydstogtskibe og bulk carriers, der medfører Heavy Fuel i skibets brændstoftanke, stiger også den potentielle risiko for en skibsulykke der kan medføre alvorlig havforurening i disse områder.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 29. marts 2012Besætningen i skibets styrehus kunne ikke se denne isskosse på skibets radarskærme, og ingen havde visuelt lagt mærke til den. Skibet rammer nu denne isskosse med boven agten for bulbstævnens befæstning på skibsskroget.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 5. marts 2012Årsagen til at møderne ikke kan afholdes nu er, at selskabet bag jernmine projektet ved ISUA, London Mining, først skal aflevere sin ansøgning om en udnyttelsestilladelse med beskrivelse af projektets mulige miljø- og samfundsmæssige konsekvenser.
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Onsdag d. 16. november 2011I den sammenhæng indeholder loven en række vigtige miljøprincipper. Eksempelvis BAT-princippet (Best Available Technology), som handler om, at man så vidt muligt skal anvende den reneste teknologi, samt ”Forurener-betaler-princippet”, som betyder, at den der forurener selv kommer til at betale for oprydningen med mere
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 21. september 2011Det er landsstyrets mål, at råstofsektoren skal udvikles til at være et bærende erhverv i lighed med fiskeriet. Det skal ske på en samfundsmæssig bæredygtig måde og landsstyret ønsker derfor, at udviklingen af råstofsektoren sker på basis af, at selskaberne arbejder ud fra internationale standarder indenfor eksempelvis miljø, arbejdsmiljø, kvalitet og sikkerhed.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 30. august 2011På vegne af landsstyret skal det hermed præciseres, at landsstyret i henhold til Qoornoq-aftalen fra juli 2010 har igangsat en granskning af området i løbet af denne valgperiode. Dette kræver en tilpasning af råstofloven og visse andre grønlandske og danske love samt forudgående forhandlinger med staten.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 15. august 2011Kombinationen af to-rigs politikken og kravet om at afslutte boreoperationerne flere måneder før isen sætter ind, betyder at Grønland har en væsentligt bedre aflastningsbrønds politik end hvad der er international praksis.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 15. august 2011Landsstyret finder det nu forsvarligt at imødekomme offentlighedens ønske om offentliggørelse af oliespildsplanen, idet mulighederne for at imødegå sabotageaktioner er blevet væsentlig bedre.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Indenrigsanliggender Natur og Miljø
Torsdag d. 7. juli 2011Fredag d. 17. juni 2011 skete der et mindre spild af dieselolie på Daneborg. Uheldet skete under flytning af diesel mellem 2 tanke, hvorved der blev spildt 510 liter dieselolie
Departementet for erhverv og råstoffer
Tirsdag d. 5. juli 2011Undersøgelserne har været offentlig høring i foråret 2011 og er endvidere evalueret af DMU, som i deres anbefaling til landsstyret har vurderet, at boringerne kan gennemføres miljømæssigt forsvarligt.
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Torsdag d. 23. juni 2011Frem til midten af 1970´erne husede Dundashalvøen et raketbatteri, der var en del af den amerikanske Thulebase. Med denne aftale indfrier den danske regering et løfte til Grønland, der blev afgivet i 2001 i forbindelse med, at råderetten over Dundashalvøen blev givet tilbage til Grønland.
Tilknyttede tekster:
Forsvaret
Fredag d. 3. juni 2011En effektiv indsats i farvandene omkring Grønland er en særdeles vanskelig opgave. Ikke kun de klimatiske forhold, men også de meget store afstande, gør en hurtig og effektiv indsats særdeles vanskelig. Alt afhængig af sted, tid på året og det lokale dyre -, fugle -, og planteliv varierer risikoen for følgerne af en miljøulykke.
Tilknyttede tekster:
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. maj 2011Sagen er jo den at der er tale om et storskalaprojekt som aldrig tidligere er set i Grønland, men som vil få kolossal indflydelse på hele Grønland og derfor ikke bare for Maniitsoq, både socialt, økonomisk, kulturelt og politisk.
Arctic Council
Fredag d. 13. maj 2011Recognizing that the Arctic is first and foremost an inhabited region with diverse economies and societies and the importance of continued sustainable development of Arctic communities, recognizing the rights of indigenous peoples and interests of all Arctic residents, and emphasizing the continued engagement of indigenous peoples and communities as a fundamental strength of the Council
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 25. februar 2011Det skal understreges, at der hverken er søgt om eller givet en udnyttelsestilladelse til London Minings projekt i Isukasia. Der er givet efterforskningstilladelse til projektet og selskabet er netop nu i gang med sine VVM og VSB undersøgelser samt omfattende lønsomhedsstudier.
Udenrigsministeriet
Onsdag d. 26. januar 2011En speciel bekymring er relateret til et stadigt stigende kviksølvindhold i arktiske dyrearter som isbjørne, tandhvaler og fuglearter på trods af et fald i de menneskeskabte emissioner fra Europa og Nordamerika
Tilknyttede tekster:
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 13. december 2010Det er på høje tid, at vi i Grønland, som i andre lande, fører en politik der sikrer bæredygtigt fiskeri, også mange år frem.
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 30. november 2010Rapporten anbefaler ikke obligatorisk brug af kendtmand; en konklusion som Grønlands Selvstyre dog ikke er enig i. Et tiltag til en forebyggende indsats for at skabe mere sikker sejlads i Arktis - og især i grønlandsk søterritorium – kunne måske derfor være at realisere konceptet Arktisk Kendtmand
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 23. november 2010Mange nationale og internationale parlamentarikere, regeringer, styrelser og departementer samt ikke mindst erhvervsorganisationer og miljøorganisationer mv. er i disse år beskæftiget med at udarbejde strategier og opstille mål vedrørende Arktis.
Det tager jo tid alt sammen, og i mellemtiden har jeg som almindelig ”privat person” - og af en nærmest grænseløs kærlighed til polarområderne - stillet nogle spørgsmål af maritim karakter til mange af ovennævnte.
For eksempel har jeg her i efteråret fremsendt dokumentet Indsigt – rigsfællesskabets maritime udfordring i Arktis til Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget i det danske Folketing.
Tilknyttede tekster:
Avataq
Tirsdag d. 16. november 2010Alcoa er involveret i overgreb på mennesker og natur andre steder i verden. For eksempel i den brasilianske del af Amazonas. Her er et enkelt link, der findes flere.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 16. november 2010Det er korrekt, som Mikkel Myrup fremhæver, at Alcoa har modtaget en bøde. Bøden fik aluminiumsproducenten, fordi synligt støv under hård vind blæste væk fra Wagerup-raffinaderiets arealer, hvor det ikke var tilladt i forhold til den udstedte driftstilladelse. Et forhold, som Alcoa anerkender. Hændelsen skete, mens man var ved at installere sprinkleranlæg, der har til formål at forebygge den beskrevne hændelse.
Tilknyttede tekster:
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 12. november 2010Hos Demokraterne er vi af den klare overbevisning, at etablering af en aluminiumssmelter i vort land vil have en kolossal betydning for at skabe vækst, og vil derfor medføre en mærkbar forbedring af vores for tiden halvsløje økonomiske situation.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 8. november 2010Landsstyret barsler også med indførelse af månedskvoter fra 2011, der vil resultere i mere fleksibel administration af fiskekvoter.
Departementet for Indenrigsanliggender Natur og Miljø
Mandag d. 8. november 2010Eksperter har i længere tid advaret om, at der kan opstå alvorlige risici, når man udsættes for forskellige kemikalier – de såkaldte cocktaileffekter.
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Onsdag d. 13. oktober 2010Endeligt vil landsstyret i de kommende år arbejde for at effektivisere affaldshåndteringen i byer og bygder. For bygdernes vedkommende vil dette bl.a. ske ved at arbejde for, at visse bygdeforbrændingsanlæg kommer til at fungere mere optimalt end tilfældet er i dag.
Schiller Instituttet
Torsdag d. 7. oktober 2010Grønland har en stor og vigtig rolle at spille med at gøre nye strategiske ressourcer tilgængelige for menneskeheden og samtidig yde et kritisk bidrag til den menneskelig forståelse og beherskelse af de vanskelige forhold i arktis, som vil gøre os i stand til at sprede liv i områder, hvor naturen ellers er for barsk til at livet kan florere.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 16. september 2010Så nærmer tiden sig for afslutningen på årets maritime aktiviteter indenfor offshore og krydstogtssejlads i de nordlige grønlandske farvande. I den forbindelse tillader jeg mig venligst – og forhåbentligt nøgternt og sagligt – at gøre en lille kort status på emner som havmiljøberedskab, sejladssikkerhed og lodstjeneste/kendtmandstjeneste i det grønlandske søterritorium.
Tilknyttede tekster:
Helle Siegstad, Afdelingschef
Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 10. september 2010Fiskeriet efter hellefisk i fjordområderne ved Ilulissat, Uummannaq og Upernavik er et fiskeri med historiske rødder. Går vi tilbage i tiden foregik det med hånd-liner med enkeltkroge og det udviklede sig fra starten af 1900 til et langlinefiskeri i åbent vand om sommeren og fra isen om vinteren. Indtil 1980’rne var langlinefiskeriet begrænset, men med de øgede muligheder for indhandling i både byer og bygder er landingerne steget markant siden da. Særligt ved Ilulissat har stigningen været stor. Før midten af 80’rne var landingerne mindre end 2.000 tons årligt og i begyndelsen af 2000´rne steg tallet til mere end 12.000 tons, altså en fem dobling på 15-16 år.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Tirsdag d. 7. september 2010Den kommende strategi skal komme med forslag til hvordan Grønland og Danmark i fællesskab kan håndtere den nye tids udfordringer. Strategien skal samtidig komme med konkrete anvisninger til håndtering af de arktiske befolkningers ret til bæredygtig udvikling.
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 5. september 2010Nu har alle mødedeltagerne sikkert nok af tunge emner på dagsordenen i disse dage – men skulle der mod forventning blive tid og lejlighed til det kan jeg anbefale mødedeltagerne en stille refleksion over nedenstående udfordringer for ALLE de arktiske kyststater og IMO.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 17. august 2010Vi synes, det er naturligt, at man politisk vælger at sige fra overfor visse projekter, men vi mener til gengæld også, at man har pligt til at få belyst de valg, man træffer. På den ene side skal Grønland ikke lade sig presse af en international koncern, der har investeret store beløb i foreløbige undersøgelser. På den anden side er det heller ikke sund fornuft, at et land, der er afhængig af nye, fremtidige indtægter, på forhånd afskærer sig fra nogle af disse muligheder på grund af et mere end 20 år gammelt princip, der måske kan vise sig ikke at have videnskabeligt og praktisk gyldighed længere.
Anita Hoffer, juridisk konsulent
Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 11. august 2010Grønlands Arbejdsgiverforening vil dog yderligere foreslå, at man supplerer med en tilbundsgående undersøgelse af, om det ikke både økonomisk og miljømæssigt ville være endnu mere interessant at indføre et returdåse-system, som vi kender det fra Danmark og flere andre lande.
Departement for Indenrigsanliggender
Mandag d. 12. juli 2010Forvaltningsplanen for Kangerlussuaq-området er blevet en realitet. Forvaltningsplanen dækker et område fra nord for Kangerlussuaq ind mod Indlandsisen, og er afgrænset mod syd af Sukkertoppen iskappe.
Direktoratet for Råstoffer
Mandag d. 5. juli 2010Greenpeace har fredag d. 2. juli udsendt en pressemeddelelse om, at olieefterforskningsselskabet Cairn har startet sin efterforskningsboring uden at overholde Grønlands Selvstyrets krav om, at der skal være to borerigge i området samtidig. Råstofdirektoratet skal oplyse, at dette ikke er korrekt.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 25. juni 2010Vi har i Grønland enorme vandressourcer og disse er oplagte at anvende, hvis man som udefra kommende ønsker at etablere tung industri, som både skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og dermed være en del af den ”Grønne Vækst”, som må og skal være den fremtidige måde at udvikle industrier på.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 19. juni 2010Det er direkte forkert at påstå, at Cairn ikke har erfaringer med offshore boringer. Cairn har i store dele af verden foretaget flere end 200 efterforsknings- og produktionsboringer, inklusiv nogen af de boringer på størst vanddybde ved Indien. Boremandskabet har omfattende erfaringer med boringer i Arktiske områder.
Direktoratet for Råstoffer
Lørdag d. 19. juni 2010Kun ikke-giftigt affald og klinisk affald planlægges at blive deponeret i Grønland på godkendte modtagefaciliteter i det omfang der er kapacitet til det. Alt andet affald, inklusive det affald der ikke er kapacitet til, sendes til godkendte modtagefaciliteter uden for Grønland.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 15. juni 2010Alle olieaktiviteter i Grønland skal gennemføres i henhold til bedste internationale praksis. Aktiviteter kan kun godkendes, såfremt det er dokumenteret, at de miljø- og sikkerhedsmæssige samt de tekniske og beredskabsmæssige procedurer og udstyr er på det allerhøjeste niveau.
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 10. juni 2010Det kom imidlertid til at foregå helt, helt anderledes. Diverse nationale og internationale meteologiske eksperter i is havde udtalt, at isbjerge ikke burde anses for et problem ude på Fyllas Banke – men der var tværtimod mange isbjerge; og supplyskibene knoklede løs med at slæbe dem væk når de havde kurs mod boreskibet. På et tidspunkt havde et stort isbjerg kurs direkte mod boreskibet hvorpå skibet koblede borerøret af og sejlede væk. Det vendte så tilbage og koblede på igen – imponerende; men der var jo heller ikke olietryk i borerøret så at sige !
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 10. juni 2010Her i landet står vi forhåbentlig på tærsklen til at blive en olieproducerende nation, og der er da ingen tvivl om, at olieudslippet i Den Mexicanske Golf sætter nogle tanker i gang. Det er klart, at mange bliver nervøse, og tænker på om noget lignende mon kunne ske i Grønland?
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 4. juni 2010I disse måneder hvor offshore aktiviteterne i Arktis står for døren, kunne det måske være meget relevant at se mere end 14 dage tilbage på et enkelt område, der er meget oppe i tiden, nemlig offshore katastrofer.
Det er således ikke engang 12 måneder siden, at der skete en offshore katastrofe ved Australien, der på mange måder minder om den nuværende DEEPWATER HORIZON katastrofe.
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 25. maj 2010Hvorfor ikke frivilligt benytte sig af de eksisterende muligheder for opkvalificering af det personale, der er beskæftiget - eller forventes beskæftiget - med offshore aktiviteter og/eller sejlads i de arktiske farvande i den kommende tid ?
Tilknyttede tekster:
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 15. maj 2010Hvor har de det dog egentligt nemt, havmiljøberedskabet under disse varme himmelstrøg, thi de skal ikke bekæmpe en olieforurening i isfyldt og meget ofte også tågefyldt og stormende farvande som de arktiske farvande !
Tilknyttede tekster:
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 12. maj 2010De sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabskrav der stilles i Grønland inden der eventuelt godkendes en boring, er de samme krav som de der stilles i bl.a. den norske del af Nordsøen. Disse krav er mere vidtgående end dem, som eksempelvis kendes fra Nordamerika.
Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 11. maj 2010I antarktiske farvande er der i de senere år sket flere ulykker med krydstogtskibe, men i 2009 var nok blevet nok – og i løbet af bare nogle få måneder enedes 28 lande, der er med i en traktat om Antarktis, på et møde i USA/Baltimore om at fastsætte en maximumsgrænse for krydstogtskibe der besejler Antarktis. Det danske rigsfællesskab inkl. repræsentant fra det daværende landstyre i Grønland deltog også på dette møde.
Bjarne Rasmussen
Mandag d. 3. maj 2010Mig bekendt er sådanne enorme havmiljøkatastrofer heldigvis aldrig forekommet ved Grønland – endnu da – men efter lokale grønlandske forhold var det nu alligevel tæt på at ske en meget stor havmiljøkatastrofe i Scoresbysund Fjorden i 1988
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 1. maj 2010De seneste års tildelinger af ekstra kvoter, oven i de anbefalede og fastsatte kvoter, har gjort at man i stadigt højere grad har sat spørgsmålstegn ved vores troværdighed, både her i landet og i udlandet. Tilliden fra vores samhandelspartnere i udlandet er blevet mindre og mindre, og oven i købet fortæller repræsentanter for vores forædlingsindustri, at det blandt andet har haft indflydelse på fiskepriserne. Således kan vi sige, at vi selv har været med til at stille os i den situation. Vi har selv banet vejen for, at blive udsat for kritik.
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 28. april 2010Forhåbentligt sker en sådan stor havmiljøkatastrofe aldrig i den sårbare arktiske natur ved Grønland, men skulle Grønlands Selvstyre, samt de respektive kommuner, nu alligevel med rettidigt omhu tage passende forholdsregler på området, kunne det måske gøres uden de helt store omkostninger.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 16. april 2010Som tidligere udmeldt vil landsstyret i 2010 lytte til de mange synspunkter fra såvel borgere, interessegrupper og uvildige eksperter. Landsstyret vil efter sommerferien komme med mere konkrete udmeldinger om det videre proces inden Landstinget til efterårssamlingen skal anden behandle forslaget om indførelse af en maksimumsgrænse for uran i forbindelse med minedrift.
Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 14. april 2010Vil det være både teknisk og økonomisk relevant såfremt de kommende nye bygdeskibe til Selvstyrets eget rederi, Royal Arctic Bygdeservice A/S, designes således, at disse skibe også kunne bidrage aktivt til det grønlandske katastrofeberedskab under en skibsulykke hvor svær bunkersolie strømmer ud i den sårbare arktiske natur?
Bjarne Rasmussen
Søndag d. 11. april 2010Kan og vil de arktiske kyststater og den internationale skibsfart bruge de fornødne resurser til implementere Polarkoden og øvrige arktiske koder og guidlines såvel i land som til søs - inden den maritime andel af offshore aktiviteterne, minedrift aktiviteterne og krydstogtsejlads for alvor forøges i Arktis?
Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 1. april 2010Disse guidelines blev fremlagt og vedtaget af Arktisk Råd i 2009 for dermed være med til, at beskytte det arktiske miljø bedst muligt. Disse guidelines bliver også kaldt Chris Cuddy rapporten, og den kan læses på dette link www.arctic-council.org der peger direkte til ”Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines” . Jeg finder det imidlertid tankevækkende, at omtalte ”Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines” fra 2009 åbenbart IKKE er den oprindelige rapport/guidelines
Greenland Minerals and Energy
Onsdag d. 17. februar 2010Resultatet af tre års undersøgelser i Kvanefjeldområdet er nu samlet i en ny delrapport, der klart viser mulighed for udvinding af mere end 43.729 tons sjældne jordarters metaller og 3.895 tons uran. Minen forventes at kunne have en levetid på mindst 23 år.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 12. februar 2010Når undersøgelserne er færdige, er det Selvstyrets egen miljømyndighed, uafhængig eller eventuelt med bistand af eksterne eksperter, der skal vurdere og godkende undersøgelserne. Herigennem sikrer vi os, at projektet efterfølgende opfylder de høje krav, som vi har for vores natur og miljø.
Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Fredag d. 12. februar 2010Hvor man tidligere primært interesserede sig for affald i bortskaffelsesfasen, skal der nu i stedet lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 9. februar 2010Landsstyret har en vision om et samfund, hvor der er brug for alle, og der er plads til alle. Med vilje og håb vil vi bygge et samfund, hvor vi gensidigt styrker hinanden som individer og folk. En bæredygtig udvikling er en forudsætning for at en sådan vision kan realiseres.
Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. februar 2010Hvis Grønlands Kommando (GLK) er pålagt, at de først skal have materiel og mandskab fløjet op fra Danmark og derpå finde egnede skibe i området til at sejle det ud til katastrofe området - og hvis den canadiske kystvagt skal komme Grønland til undsætning ved en potentiel offshore havmiljøkatastrofe (eller et større udslip af svær bunkersolie fra et større skib) – så kan en større havmiljøkatastrofe vist nå at gøre megen skade i det sårbare arktiske miljø inden den bliver nedkæmpet – desværre !
Bjarne Rasmussen
Fredag d. 22. januar 2010Såfremt denne olieefterforskning resulterer i udvinding af olie i den grønlandske EEZ, vil det forhåbentligt medføre både øget velstand og nye arbejdspladser i Grønland. Bagsiden af medaljen kan imidlertid hurtigt blive en større offshore havmiljøkatastrofe under olieefterforskningen, eller under selve olieudvindigen; eller under bortsejling af den udvundne råolie igennem farvandene i den grønlandske EEZ.
Jane Petersen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 10. november 2009Afslutningsvis er det et krav fra Inuit Ataqatigiit til landsstyret, at undersøgelser og analyser omkring en fremtidig udvinding af uranholdige mineraler samt konsekvenserne heraf foretages af instanser, som er uafhængige af de selskaber, der driver efterforskning her i Grønland. Herved ønsker vi at få undersøgt og få adgang til viden om samtlige konsekvenser for samfundet – både de positive og de negative.
Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 10. november 2009Der blev færre rejer i Vestgrønland i perioden 2005 til 2008, men denne udvikling stoppede i 2009. Biologerne er dog forsat bekymrede for fremtiden! Igennem flere år har der nemlig været meget få 2-årige rejer (det er dem, der indgår i fiskeriet når de er 4-5 år gamle) og samtidig kan man kun finde de store rejeforekomster i mindre områder og kun nord for Sisimiut er simpelthen blevet meget mindre.
Tilknyttede tekster:
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 5. november 200973 narhvaler giver ca. 16,5 tons spiselige produkter samt knap 23 tons spiselige produkter fra fangsten af hvidhvaler ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor på hhv. 225 kg og 200 kg. per hval ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor. Det er knap 40 tons spiselige produkter fordelt på godt 2900 indbyggere.
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 29. oktober 2009Fælleskommissionen giver bruger-til-bruger arbejdsgruppen meddelelse om den anbefalede samlede tilladte fangst. Bruger-til-bruger arbejdsgruppen vil have tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen om den samlede tilladte fangst vende tilbage til fælleskommissionen med et forslag til fordeling af den samlede tilladte fangst mellem Canada og Grønland.
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 29. oktober 2009§36 - Har Naalakkersuisut planer om at frede den spættede sæl eller frede de områder hvor der er kolonier af spættet sæl?
Landsstyret
Onsdag d. 14. oktober 2009Der er ikke foretaget biologiske undersøgelser for Uummannaq-området for 2008 og 2009, på grund af at Grønlands Naturinstituttets undersøgelsesskibs, Adolf Jensens, harvari. Der foretages ikke biologiske undersøgelser for Upernavik-området, men Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har anmodet om udvidelse af biologiske undersøgelser for området i relation til drøftelserne omkring Grønlands Naturinstituts strategi og handlingsplan for 2009-2012.
Landsstyret
Mandag d. 21. september 2009En ny undersøgelse viser, at der globalt set potentielt er meget mindre CO2 udledning ved en grønlandsk aluminiumsmelter end ved sammenlignelige smeltere, der placeres andre steder i verden. Globalt set kan CO2 udslippet være 3 til 12 gange mindre, hvis en smelter placeres i Grønland.
Tilknyttede tekster:
Landsstyret
Onsdag d. 9. september 2009Fordelen ved en treårig plan er dels at bidrage til at mindske risikoen for yderligere import og eksport begrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke bæredygtige kvoter, samt at give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst.
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 3. september 2009Den gældende uranpolitik i Grønland betyder, at det ikke er tilladt at udnytte mineraler, der har højere uranindhold end almindelig baggrundsstråling. Det betyder, at nogle mineprojekter ikke vil kunne gennemføres på grund af for højt indhold af uran.
Kirsten Jacobsen
Søndag d. 16. august 2009Den 6. august 1987 blev der mellem The United States Air Force Command, Det Danske Udenrigsministerium og Grønlands Hjemmestyre indgået aftale om at ikke-giftigt affald kan deponeres på baseområdet. Der blev samtidigt indgået aftale om at The United States Air Force Command betaler kr. 1.750.000 årligt til Grønlands Hjemmestyre for den aftalte deponering.
Peter Skårup, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Onsdag d. 1. juli 2009Spørgsmålet om hvalfangster er nemlig ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt bestanden af hvaler er tilstrækkelig stor. Det er også et spørgsmål om dyrevelfærd – og det er et ubestrideligt faktum, at det er umuligt at dræbe de kæmpemæssige dyr på en dyreetisk forsvarlig måde. Ethvert drab på en hval vil være identisk med dyremishandling.
Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 18. marts 2009Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Torsdag d. 7. november 2002MiljøDanmark undlader desværre også at rapportere om den totale forvirring omkring fuglebekendtgørelsen, som de grønlandske naturforvaltere har påført sig selv. Efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Alfred Jakobsen, det daværende og indsigtsfulde landstyremedlem for miljø, gik det helt galt og man undlod - måske af dovenskab - en lovpligtig høring af Fangstrådet
AnnDorte Burmeister
Lørdag d. 26. oktober 2002Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene
John Hansen
Fredag d. 13. september 2002For din og Grønlands skyld - lad torskene få fred i nogle år endnu - og lyt til biologerne.
Tine Pars
Fredag d. 6. september 2002Udnyttelsen af torskebestanden er et godt eksempel på en af de konflikter, vi møder omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. På den ene side fraråder biologerne at fiske på torskebestanden, før fisken er blevet gydemoden, således at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne bliver fulgt. På den anden side står fiskerne med et akut behov for indtjening og manglende alternativ beskæftigelse
Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002- Hvor mange gange skal de fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi har mange eksempler på, at biologerne har fejlet.
Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 28. august 2002De væsentligste kendte kilde til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser. Begrebet forbrændingsprocesser dækker i denne sammenhæng enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes, f.eks. forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ.
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 23. august 2002Hvis nogle af de journalister og mediefolk, der følger i halen på EU-politikerne til Ilulissat den 28. august får øje på slagtede hvidhvaler, ser riffelfangst på store hvaler eller hører om de grønlandske brud på de internationale regler om handel med hvalprodukter, så kan helvede bryde løs. Og så kan Hjemmestyret stille op med nok så mange kampagnemedarbejdere.
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 23. august 2002Politikerne lovede Grønland og det internationale samfund en landsdækkende oplysningskampagne om jagt og fangst uden at afsætte penge. Det meste af kampagnen skal betales af danske skatteydere og det grønlandske erhvervsliv. 3,9 mio. ud af 5,5 mio kr. er indtil videre indsamlet.
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 9. august 2002Megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 2. august 2002I direktoratets svar, der er godkendt af landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler, skriver man, at dengang i 1988, hvor Grønland tiltrådte Ramsarkonventionen, regnede man ikke med, at man aktivt skulle beskytte de 11 områder som Grønland selv udpegede
Jens Mølgaard
Fredag d. 2. august 2002Fredningstidspunktet er ikke passende for Diskobugten, men blot tilpasset forholdene i Midt- og Sydgrønland. Dette kan vi overhovedet ikke acceptere, og kræver, at fuglebekendtgørelsen laves om med det samme
Karl Therkelsen
Fredag d. 2. august 2002I efterhånden et årti er det blevet »moderne« at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på »vognen« med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 26. juli 2002I 2001 indrapporterede de grønlandske myndigheder, at i alt fire pukkelhvaler blev fanget det år. Forrige sommer blev en pukkelhval åbenlyst beskudt med riffel i fjorden ud for Nuuk
Agathe Storch
Fredag d. 14. juni 2002Det vil koste mange kommuner mange penge at samle lodsedlerne op fra naturen, for det er kommunalt ansatte, der samler skrald op fra naturen
Andreas P Ahlstrøm
Håkon G Karlsen
Fredag d. 7. juni 2002Simpelt forklaret forener brændselscellerne ilt med brint gennem en særlig membran og udvikler derved vand og energi. Brændselscellerne bliver ikke brugt op lige som batterier, men kan i stedet blot genopfyldes med brint. Energiomsætningen er dobbelt så effektiv som ved brug af benzin eller olie, og det eneste biprodukt ved forbrændingen er vand
Sermitsiaq
Fredag d. 31. maj 2002Efter Japan er det efterhånden slået fast, at Direktoratet for Miljø og Natur ikke rigtigt har styr på varerne i naturbutikken. Grønland har i løbet af meget, meget kort tid mistet meget af sin troværdighed med hensyn til landets forvaltning af de levende ressourcer
Hasse Hedemand
Nuka Kleemann
Nuka Kleemann, Hasse Hedemand
Fredag d. 24. maj 2002Desværre har Søren Møller ikke helt ret når han skriver: »vi er nemlig klar over af fuglefangsten ikke foregår ubegrænset, idet fuglene naturligvis er fredet i yngleperioden«. Vi kan beklageligvis jævnligt se beretninger i dagspressen om nedlagte fredede fugle -også i Maniitsoq
Søren Møller
Fredag d. 3. maj 2002Man kan ikke lade være med at undres over, hvor nemt det har været at pådutte politikerne. Gennem mange år, hvor vi har levet af fangstdyr i Grønland, har vi prioriteret ikke at overudnytte fangstdyrene. Når den tilladte fangstperiode slutter, stopper vi fangsten, og under fangstperioden fanger vi kun den mængde vi kan udnytte, hvilket enhver, fritidsjægerne og erhvervsfangerne er klar over
Aqqaluk Lynge
Torsdag d. 25. april 2002Som den første organisation for oprindelige folk har ICC udformet klare principper for bæredygtig udnyttelse. Disse er udgivet i ’Arctic Policy’ som kan læses på ICC’s hjemmeside (http://www.inuit.org/polarcticpol. asp)
Jens Brønden
Tirsdag d. 23. april 2002Du har ret. Du stiller ikke et frækt forslag. Men ideen er din. Det er din vurdering, at der kan blive lagt pres på regeringen om at stille betingelser for bloktilskuddet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. april 2002Oplysning er altså ikke nok. Ingen oplysningskampagne kan få mennesker til at forstå, at de skal gå sultne i seng, når de så let som ingenting kan skaffe sig mad på bordet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. april 2002Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere
Sermitsiaq
Fredag d. 19. april 2002Vi håber ikke, at det betyder, at man genindfører jagten i yngletiden i Nord- og Østgrønland på to af Grønlands mest truede fugle - lomvie og edderfugl
John Bonner
Lørdag d. 13. april 2002If the Greenland government won't listen to its own environmental advisers, then perhaps it will respond to pressure from outside, bearing in mind that a huge annual subsidy of $300 million raised from Danish taxpayers sustains the whole wasteful enterprise
Nunatsiaq News
Fredag d. 5. april 2002When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending
Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.
Bjarne Petersen
Hans J Høyer
Fredag d. 8. marts 2002Landsstyret har faktisk allerede i dag en praksis i forbindelse med arealtildelinger, hvor der som standardvilkår fastsættes, at en hytte ikke må placeres tættere end 100 meter fra elve. Og en kommune anbefaler, at arealtildelinger til hytter i det åbne land sker på vilkår af, at der holdes en afstand på minimum 200 meter til elve og søer.
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Fredag d. 8. marts 2002KNAPK har ellers en repræsentant i bestyrelsen for Naturinstituttet. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse, herunder fastlæggelse af hvilke levende ressourcer (her fugle), der skal foretages undersøgelser over for, og hvornår, hvor og i hvor stort et omfang. Derfor er det ikke korrekt at sige, at fangerne ikke inddrages i planlægning og beslutninger
Troels Romby Larsen
Fredag d. 8. marts 2002Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland.
Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet
Poul Krarup
Fredag d. 22. februar 2002Det er vel også på sin plads at spørge om Grønland fortsat har råd til at finansiere 2.500 mand med to- eller trecifrede millionbeløb, når de intet bidrager til den grønlandske samfundsøkonomi. Også når der direkte mangler arbejdskraft i mange andre erhverv?
Poul Krarup
Fredag d. 22. februar 2002Det er Landsstyrets plan i den kommende Naturbeskyttelseslov at frede alle søer i Grønland på mere end 200 m2 i en afstand af 150 meter fra søbredden. Det vil sige alle søer, der f.eks. blot er mere end 10 meter på den ene led og 20 meter på den anden led, nu er fredet, så der ikke må anlægges en vej eller bygges en hytte
Jens Larsen
Fredag d. 22. februar 2002Mon ikke de såkaldte eksperter - danskerne - ser bort fra handlinger der er udført af fiskere fra andre lande? Eller også vil de ikke erkende handlingerne, skønt de godt er klar over at deres landsmænd i høj grad er medansvarlige
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?
Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 12. februar 2002Forekomsten er døbt Nalunaq, hvilket på grønlandsk betyder "det uvisse". Det ligger projektets ophavsmænd på sinde ikke at skabe unødvendigt store forventninger. Dem har der været for mange af i Grønland
Poul Krarup
Fredag d. 8. februar 2002Fangerne er ikke ubekendt med virkningen af anarkistiske aktioner. En stålwire over indsejlingen til Nuuk havn i et døgns tid gav som bekendt ca. 8 mio. kr. i ekstra olietilskud sidste år i maj. Forstyrrelse af den offentlige trafik er normalt en meget alvorlig lovovertrædelse. Men i dette tilfælde udstak politiet ikke en eneste bøde
Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde
David Conlin
Søndag d. 3. februar 2002In this UN designated year of Ecotourism it is with astonishment and dismay that we hear of pressure to weaken the hunting legislation in Greenland - in particular planned approval of extended hunting licences for Guillemot and Eider
Poul Krarup
Fredag d. 1. februar 2002I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner
Jørgen B. Jensen
Fredag d. 1. februar 2002Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...
Guus van Duin
Onsdag d. 30. januar 2002The hunting particularly in the late winter and the spring time has has certainly been the main reason for the dramatic decline among many valuable species in Greenland and the surrounding countries
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 26. januar 2002Det er altså ikke kun fangerne, der skal forstå det. Det er også de politikere, der har ansvaret for befolkningens velfærd. De må have forståelse for, at netop fangererhvervet, Grønlands oprindelige erhverv, ikke bare kan være henvist til at sejle sin egen sø
Efraim Olsen
Lørdag d. 26. januar 2002For det andet: priserne på olie- og andet brændstof er steget med øjeblikkelig virkning, og det vil have alvorlige konsekvenser for jollefiskerne. Jeg mener at der må indføres benzintilskud til erhvervsfangerne og fiskerne
Jørgen B. Jensen
Fredag d. 25. januar 2002Bestemmelsen kunne retfærdiggøres, hvis det kunne godtgøres, at haglpatroner udgør en alvorlig sundhedsrisiko for befolkningen, eller at fuglene som art trues væsentlig mere ved brug af blyhagl i forhold til stålhagl - men ingen af delene er godtgjort - tværtimod
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier
Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Torsdag d. 15. november 2001Det centrale punkt i den etniske selvforståelse, som i debatbogen angribes, er dogmet, som siger: »De grønlandske fangere forvalter ud fra en traditionel viden de levende ressourcer på en bæredygtig måde«. Dette dogme bygger primært på overvejelser hentet fra to gamle europæiske begreber »de vilde« og »naturfolk«
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 9. november 2001Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret
Hans J. Høyer
Lørdag d. 3. november 2001Politiet i Maniitsoq konfiskerede den 22. oktober 2001 i alt 37 fredede søpapegøjer. Fuglene lå til salg på "brættet". Der var både unge og gamle fugle. Nogle af fuglene var plukkede. Søpapegøjen har været totalfredet i Grønland siden 1960.
Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 30. oktober 2001Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner.
Jonathan Motzfeldt
Torsdag d. 25. oktober 2001At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan
Ellen Kristensen
Torsdag d. 25. oktober 2001Således vil man være i stand til at påstå, at Verdens højeste bjerge ligger i Grønland, altså hvis man beregner højden i forhold til indbyggerantallet! Når forfatterens bog er baseret på stort set de samme tal som hjemmestyret bygger sine analyser på, er det et spørgsmål om statistiske modeller for at få et resultat
Frank Wille
Martin Kviesgaard
Tirsdag d. 16. oktober 2001Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig
Ludvig Hansen
Tirsdag d. 9. oktober 2001I vore nabolande, som for eksempel Island, prioriterer man egne levende ressourcer højest. Landet har en selvforsyning på omkring 80 procent ved hjælp af egne levende ressourcer
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. oktober 2001Det er snart til at brække sig over den verserende, propagandistiske hetz imod Kjeld Hansens debatbog »Farvel til Grønlands Natur«. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen stak næsen for langt frem, da han - formentlig vejledt af sine embedsmænd, der sikkert bærer en væsentligt del af ansvaret for en del af bogens kritikpunkter - skrev et harmdirrende, men helt forfejlet forsvarsskrift for den grønlandske overbeskatning af naturen. Han afslørede kort og godt, at han ikke havde læst bogen
John B Hansen
Torsdag d. 4. oktober 2001For der foregår jo virkelig i dag jagt og ting i naturen, som giver Grønlands renommé i den store verden nogle gevaldige skrammer i lakken. Ting, som ikke harmonerer med den opfattelse mange udlændinge og turister har af Grønland og dens natur. Ting man i Grønland burde skamme sig over
Keld Hansen
Fredag d. 28. september 2001Dér kan man stadig trods brug af joller og skydevåben opleve mænd med løftede harpun, fangere der kryber hen over isen bag deres skydesejl, og kvinder med den traditionelle ulo i hånden i færd med at flænse sæler i strandkanten
Kjeld Hansen
Tirsdag d. 25. september 2001Det kan ærgre mig lidt, at du ikke havde læst min bog »Farvel til Grønlands natur«, før du skrev dit indlæg. Bogen rummer nemlig al den dokumentation, du efterlyser, - og meget mere til
Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.
Maliinannguaq M. Mølgaard
Torsdag d. 6. september 2001Ifølge den Danske Grundlov samt Hjemmestyreloven har vi grundlæggende ikke noget at skulle have sagt i sikkerhedsmæssige forhold
Pavia Nielsen
Tirsdag d. 14. august 2001Greenpeace’s tur i Grønland er blot et udtryk for hykleri og propaganda. Som følge af Greenpeace’s medlidenhed med sæler har fangernes selvtillid lidt et alvorligt knæk, ligesom ønsket om at kunne tjene til dagen og vejen uden at modtage hjælp fra anden side er blevet ødelagt
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 31. juli 2001Det er ikke noget at sige til, at en flok mennesker fandt på at give dem igen af deres egen medicin. Og så blev de professionelle aktivister og lovovertrædere fornærmede og meldte de lokale »kolleger« til politiet. Hvor dum kan man være?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. juni 200160-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.
Frank Wille
Torsdag d. 10. maj 2001Vi kan også vælge at fortsætte som hidtil - skyde fuglene her og der og alle vegne i ni måneder om året, påkalde os omverdenens vrede og harme, ødelægge turistmuligheder, forringe vores børns fremtidige jagt - og andre rekreative muligheder i naturen. Ja - det kan vi ikke forhindre, hvis det er det flertallet ønsker
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 14. marts 2001Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. marts 2001Det er ikke desto mindre nødvendigt at protestere højlydt, hvis vi ikke skal have en endeløs række af »tikkende bomber« til at sejle ned langs vore fangstområder. Som det fremgik af sidste nummer af AG, er trafikken imidlertid lovlig, og kun et massivt politisk pres kan stoppe den
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. februar 2001Det ene fuglefjeld efter det andet i Nordgrønland er slået ihjel på grund af rovdrift, lomvierne er trængt, store ternekolonier er næsten udryddet, og vi har vel alle bemærket, at riderne generelt er blevet reduceret fra at være en af de mest almindelige hav- og fjordfugle for 30-40 år siden til nu at være fåtallig
Lars Mosgaard
Tirsdag d. 30. januar 2001Når Nukissiorfiit hævder, at de ikke ved egne prøver kan påvise bakterier, når sundhedsvæsenet kan, så skylder Nukissiorfiit at redegøre for deres egen prøvetagningsprocedure, forsendelsesvejen, deres laboratoriefaciliteter m.v
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. maj 2000For en halv snes år siden havde alle, som ønskede det, mulighed for at tage på rensdyrjagt. Det var en ganske særlig begivenhed, der skabte de bedst mulige forudsætninger for et godt familieliv
Juaanna Platou
Tirsdag d. 28. marts 2000Det er ikke første gang den slags uhørligheder sker i Grønland. Sidste år smed man i Nordgrønland en hel masse hellefisk væk. Hold op med den slags metoder, det er skamfuldt!
Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 9. december 1999Der er ... al mulig grund til, at Grønland (Danmark) nøje følger udviklingen og intensiverer det internationale samarbejde for at begrænse menneskeskabte årsager til ændringer i vores klima.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande
Danmarks Radio
Torsdag d. 12. august 1999Den nye testbane skal ligge ved lufthavnen i Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq), nærmere betegnet på Russels Gletscher i 1.500 meters højde. De første prøvekørsler finder sted næste sommer. Prisen på testbanen er 100 mio kroner.
Sermitsiaq
Fredag d. 6. august 1999Den internationale bilkoncern, der nu skal blæse store mængder benzin af i hjulsporene på indlandsisen, skal efter det oplyste ikke betale en rød reje for at få lov til at teste sine biler ved Kangerlussuaq. Hvilke andre lande i verden er så storladent gæstfri, at invitere problemerne indenfor i kulden, uden at kræve en pæn check med masser af nuller udleveret ved indgangen.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.
Hanne og Finn Jessen Jensen
Fredag d. 23. juli 1999Det er mere reglen end undtagelsen at der ligger gule lorteposer i klynger og venter på afhentning rundt om i bygderne.
Ida Birch
Torsdag d. 8. juli 1999Vi har i Grønland i dag ikke en storindustri og er stadig afhængig af vores bloktilskud fra Danmark. Vi må finde nye muligheder for at øge vores indtægter til landet og her er turismen et af de områder, hvor vi kunne øge indtægterne.
Lasse Rungholm
Torsdag d. 24. juni 1999Det er indlysende, at ingen i ekspeditionen eller hos sponsorerne havde til hensigt at efterlade noget som helst. Specielt ikke efter det massehysteri ekspeditionen var udsat for før afgang til det der var og er en storslået succes fra ende til anden.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 24. juni 1999Tænk at efterlade fire tomme tønder med noget affald på en tilfrossen sø inde bag Isortoq. - Hvis affaldet var blevet smidt på lossepladsen midt i bygden Isortoq, så var der ingen som havde set det, endsige gidet skrive om det, eller tale om det, eller - for så vidt angår miljødirektoratet og de kommunale myndigheder - gidet reagere på det
Judith Hard
Torsdag d. 24. juni 1999Turistgruppen i Tasiilaq samt outfittere tager stærkt afstand fra ekspeditionsmåden og ekspeditionsdeltagernes ansvarsløshed overfor miljøet.
Sermitsiaq
Fredag d. 18. juni 1999Både det jubilerende KNI og ekspeditionsleder Lasse Rungholm har travlt med at vaske hænder i sagen om de fire olietønder, som ekspeditionen ICE225 efterlod på den islagte sø Qoorneraata Imia få kilometer fra Isortoq.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996Lad os afskaffe disse licensregler, som efter min opfattelse ikke tjener noget fornuftigt formål. Og så iøvrigt indlede en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning!